|
Ledøje-Smørum Svømmeklub
postmaster@lsi-swim.dk
20839911 |
|
|
|
| |
Baderegler
Fra børn er fyldt 7 år skal de benytte det ”rigtige” omklædningsrum for herre- og dameomklædning.
Mange børn fra omkring skolealderen føler det ubehageligt, at der er personer af det modsatte køn i omklædningsrummet. Har dit barn problemer med omklædning/afvaskning kan du kontakte træner/hjælpetræner.
Der er ikke adgang for herrer i dameomklædning og ikke adgang for damer i herreomklædning.
Børn ifølge med en voksen, følger den voksne i det baderum som den voksne tilhører.
Det kan være krænkende for vores unge piger/drenge når børn over 7 år klæder om i det modsatte omklædningsrum.
Altså: Pigerne i damernes omklædningsrum og drengene i herrernes omklædningsrum og her har en forælder af modsat køn ikke adgang.
Hygiejne
Svømmehallen har regler for din hygiejen, før du går i bassinet. Følger du reglerne, bidrager du til et godt vand- og luftmiljø. Dette gælder for børn som voksne. Hvis du har et barn, der går til svømning, er det dit ansvar, at lære dit barn at følge reglerne for god hygiejne.
- Før du går i svømmebassinet, skal du vaske dig grundigt på hele kroppen med sæbe - uden badetøj.
- Vær særlig omhyggelig ved de røde markeringer som vises på tegningen i omklædningen/baderummet.
- Hvis du har været på toilettet, skal du vaske dig igen.
- Har du åbne sår eller smitsomme sygdomme, må du ikke benytte svømmehallen.
- Fodvorter smitter let i en svømmehal. Hvis du har fodvorter, skal du få dem behandlet hos en læge.
Generelt smitter de hele tiden og især når de bløder.
Tal med din læge om, hvordan du skal forholde dig til det at gå i svømmehallen, når du har fodvorter.
I svømmehallen
Vi er mange, der benytter svømmehallen. Af hensyn til sikkerheden og andre mennesker er det en god ide at følge disse regler:
- Løb ikke på gulvet. Gulvet kan være glat, så du let falder og slår dig (...eller dine tænder)
- Skub ikke andre i vandet - heller ikke for sjov.
- Hold ikke andre under vandet eller hold fast i dem. Det kan være meget ubehageligt for den anden og de kan få vandskræk.
- Du må ikke springe på hovedet i bassinet, da det ikke er dybt nok.
I baderummet
- Når du vasker dig før og efter besøg i svømmehallen, skal du selvfølgeligt bruge den
tid det kræver for at blive ren. Men heller ikke mere, det gælder om at sparre på vores vand.
- Husk at slukke for bruserne, så der er varm vand til de næste der kommer. |
|
| | |
|
|
|